Fristil
I Sommeren 1920 besøgte Professor og Kunstmaler Erik Henningsen Ais.
Han vilde gerne male et Billede af de danske Soldater, naar de kom til Dybbøl, men han vilde først have malet nogle som kunde vinke efter Soldaterne.
Henningsen tog Logi paa Banegaarden i Guderup, og en Dag kom han ind til min Bedstefar, som boede tæt derved, og spurgte om han ikke kendte en Kone med et Iille Barn som vilde staa for ham, mens han malede Maleriet, det gjorde min Bedstefar, og sagde, at han i Nabolandsbyen havde en Datter, som havde et Barn paa 1 Aar. Den Kone var min Moder, og Barnet var mig.
Henningsen gik straks til min Moder, og spurgte hende om hun og Barnet kunde staa for ham.
Det lovede Mor, og da Dagen kom fik jeg en hvid Jakke og Kyse paa, og saa skulde min Moder staa med mig paa Armen i vor Nabos Gaard, og saa begyndte Henningsen at male.
Han malede i flere Dage i ca. en Time ad Gangen. Det var ikke let for min Moder at blive ved at bære paa mig.
Da Mor og jeg var malet, tog Henningsen til Dybbøl, og malede de danske Soldater der.
Han satte saaledes Maleriet sammen af hvad han havde malet ad flere Gange.
Paa Maleriet er der i Baggrunden et Stengærde, og paa det staar en anden Pige, det er min Moders Kusine, og bagved Gærdet staar to Karle, den ene er min Moders Fætter.
For ca. 10-11 Aar siden var min Bedstefar og Bedstemor rejsende for at besøge min Onkel i København. I de Dage var der foraars-Maleriudstilling paa Charlottenlund i København.
Mine Bedsteforældre vidste, at ogsaa det Maleri fra Dybbøl, vilde blive udstillet.
De tog til København en Dag, og i det allersidste Værelse fandt de Maleriet. Men de blev overraskede, for de troede da at de kunde kende os.
Men Henningsen havde slet ikke malet det, saa det lignede os.
Det var ikke af den Grund, at kan ikke kunde, for han malede et Billede af min Bedstefar. Dette forærede han Mor, fordi hun havde gjort sig den Ulejlighed at staa for ham. Nedenunder Billedet staar: Til Fru Thomsen, med Tak fra Erik Henningsen.
For flere Aar siden var dette Billede i “Modersmaal” og for to Aar siden, da Erik Henningsen døde, var der ogsaa nogle Billeder af hans Malerier, hvoriblandt Billedet fra Dybbøl var i “Familie Journal” og ligeledes i “Dybbøl Posten”.
Henningsen har sendt et Fotografi af Maleriet til mine Besteforældre, som nu har foræret Mor det.
(Skrevet af Kjestine Thomsen, 13 aar gammel i 1932)