Fra Holm i Køller – tiden. Danskheden under Køller-tiden Ernst Matthias von Køller
Genforeningens fest i Soenderborg
En artikel i Holmboen skrevet af L. Høi Møllegade 31
4
Under fremmedherredømmet fra 1864- 1920 kom det jævnlig til sammenstød mellem de preussiske myndigheder og den dansksindede befolkning. Undertrykkelsen af danskerne var ikke lige slemt hele tiden, det kraftigste pres forekom i den så kaldte Køllertid, 1897 – 1901, da von Køller var ledende embedsmand i landsregeringen i Kiel. Med alle midler søgte han at gøre befolkningen klart, at der for dem kun var et fædreland, tyskland.
Netop i denne Køllertid blev en del unge mennesker sendt på efterskole i ” Det gamle land”, for der at få indblik i dansk sprog og kultur, en forseelse som absolut ikke var velset i Kiel. Der blev ført et par retssager mod fædre til disse unge og bl. a. gik det ud over Peter Sandvei Brønd 14. i Holm, som i efteråret 1898 havde sendt sin søn, Jens til Holsted Efterskole.
Daværende landdagsmand H.P. Hassen fandt at motiveringen for dommen burde bevares for eftertiden og foretog derfor en oversættelse til dansk, og følgende er et sammendrag af denne.
Peter Sandvei i Holm har en søn Jens, som med sin fars billigelse har besøgt efterskolen i Holsted i Jylland i vinteren 1898- 99. Formynderretten har den 15. dec. 1898 spurgt faderen, om han var rede til at hjemkalde sin søn for at bortrive ham fra den danske skoles indflydelse, men dette har han værget sig imod. Efter at havde belært Peter Sandvei om de mulige følger, blev han igen spurgt om det samme, men også denne gang var svaret et bestemt Nej.
Derefter er der blev udnævnt en kurator til at varetage sønnens interesser ved drøftelsen af spørgsmålet, om opdragelsesretten burde fratages Peter Sandvei. Kuratoren har oplyst at der på høj – og efterskolerne i Jylland læres kærlighed til Danmark og had til Tyskland og at elever fra Nordslesvig opdrages i antitysk ånd. Endvidere har han oplyst, at de gode sider skolen har, langt træder tilbage for nævnte dårlige. Ifølge en kendelse af kammerretten af 7. jun. 1992, kan opdragelsesretten fratages en far, når han udsætter sin umyndige børns legemlige og sædelige vel for fare.
Denne kendelse må også betragtes som gyldig i hertugdømmet Slesvig. Hvad de danske efterskolers karakter angår, skal der nævnes, at de er grundet, udelukkende med det formål for øje at gøre ungdommen fremmed for deres hjemland, Tyskland.
Herved taber de unge, til deres store skade, fædrelandskærlighed og tilfredshed. En sådan opdragelse skader den opvoksende slægts ædleste interesser, og uden en sådan ophidselse ville de være tilfredse med de bestående gode forhold. En sådan udvikling må forhindres.
De fædre der opdrager deres børn på denne måde, bringer deres sædelige vel i fare og er helt uskikkede til at sørge for deres børns videre opdragelse. De danske skolers gode sider, og muligheden for at lære skriftlig dansk, træder helt i baggrunden overfor deres ophidsende politiske, sjælsforgiftende indflydelse. I øvrigt kan gode kundskaber og skriftligt dansk også læres på tyske efterskoler ved hjælp af tyske lærerkræfter.
Den af Peter Sandvei yndede opdragelse af sin søn er skikket til at gøre ham fremmed for sin nationalitet og dermed er formynderrettens indskriden gjort nødvendig. Efter disse overvejelser måtte retten fratage gårdejer Peter Sandvei i Holm opdragelsesretten over hans umyndige søn, og endvidere har Peter Sandvei at betale sagens omkostninger.
I stedet for den afsatte far er der givet drengen en plejefar som skal sørge for hans opdragelse. Som sådan er beskikket skorstensfejermester E. Scholtz i Nordborg, som ved sin person, sin dannelse og sin anseelse, byder gode garantier for dette embede.
Nordborg den 17. feb. 1899 Dr. Hahn.
En episode fra Holm 1898
Den16. jun. 1898 skulle der holdes valg til den tyske rigsdag. Kort før valget holdt Peter Grau, Pøl, et møde i Holm Kro. Amtsforstander Klinke, som ved denne tid var stærk ophidset kom anstigende med en gendarm i hælene. Da Peter Grau opfordrede forsamling til at synge ”Der er vel dag til suk og gråd”, sprang Klinker op og forbød sangen.
”Den er ikke forbudt, den sang vi også ved mødet i går” indvendte Peter Grau
Einer – lei – ich schlisse hiermit die Versammlung” erklærede amsforstanderen. Pete Grau protesterede, men nu sprang gendarmen op bordet, truede med revolveren og forlangte, at salen blev ryddet inden 5 minutter.
De Holmboer har aldrig været så hastige af sig. De gav sig til at diskutere med gendarmen. Flere gjorde opmærksom på at de var i familie med værten, og så kunne de vel få lov til at blive?
Ja familiens medlemmer måtte blive i huset. Mærkværdig nok viste det sig, at alle de tilstedeværende var i familie med værten, Hans Sandvei, så enden blev, at det store slægtsmøde måtte henlægges til marken ude for kroen. Men et dejligt møde blev det. En artikel i Holmboen skrevet af Laurits 
Peter Grau ( 1866-1953)