Om genforeningen beretning af Jens Sandvei Hellesøvej 24
Genforening 1920
Det historiske Sønderjylland
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Tidligere i historien var Sønderjylland et større område end det blev i 1920. Fra slutningen af det 11. århundrede til 1375 var der jarler eller hertuger af Sønderjylland – eller Slesvig, som dengang var det samme. De styrede et område på Den Jyske Halvø fra Kongeåen og Kolding Fjord i nord (altså inklusive Ribe) til Ejderen og Levenså i syd samt de Nordfrisiske Øer – fra slutningen af det 12. århundrede også Als. Hertugdømmet Slesvig holdt op med at være identisk med Sønderjylland, da Ærø og Femern, der ikke hører til Sønderjylland, kom under hertugdømmet og dronning Margrete 1. (1353–1412) opkøbte ejendomme i Slesvig og lagde dem under Kronen, så Sønderjylland kom til at bestå af to dele: hertugdømmet og de kongerigske enklaver.
Den tyske del af det historiske Sønderjylland hedder nu Sydslesvig (tysk: Südschleswig eller bare Schleswig eller Landesteil Schleswig som del af “landet” (delstaten) Slesvig-Holsten).
Kong Christian X’s berømte ridt på den hvide hest over den slettede Kongeågrænse fandt sted den 10. juli 1920. Det var statssignalet til flere dages festligheder. Rundt om i Danmark også i Holm på Als er der blevet rejst en sten til minde om begivenheden.
Den 15. juni 1930 blev genforeningsstenen i Holm afsløret af forstander Overgaard, Nordborg Slots Efterskole.
På stenen står der 
MINDE OM
GENFORENINGEN
1920
———
DOG MAA DU ALDRIG GLEMME
AT HER DU HØRER HJEMME
OG LIVETS DAAD DU SKYLDER
DIT FOLK OG FÆDRELAND.
Teksten slutter med de sidste fire linjer i sidste vers fra Vort land er kun en lille bid af Holger Begtrup:
Genforening 1920 – Genforeningsstene – De sønderjyske piger
Historien bag Sønderjyske nødpenge sedler af Erik Johansen.
Sønderjylland blev en del af Tyskland i 1864 og brugte derfor tyske mønter. Det skyldtes at vi tabte 2. Slesvigske krig og både Nordslesvig (Sønderjylland), Sydslesvig og Holsten blev tysk.
Indtil 1. verdenskrigs start i 1914 var der mønter nok. Muligheden for at veksle sedlerne og sølvmønter til guldmønter stoppede ved krigens udbrud (Tyskland gik officielt fra guldmøntfoden 4. august 1914, praktisk var det allerede sket 31. juli 1914). Det medførte at folk begyndte at hamstre sølv- og guldmønterne og i krigens sidste 2 år (1917 og 1918) var der stor mangel på skillemønt. Det samme var der i årene umiddelbart derefter. Der havde været officielle pengesedler med 5, 10 og 20 Mark hele perioden fra 1874 og i 1914 begyndte man også i tyskland at lave officielle sedler med 1 og 2 Mark.
Småmønterne var der derimod ikke gjort ret meget for at erstatte fra officielt hold.
I Tyskland var man allerede i 1914 begyndt at lave nødpenge sedler til erstatning for de manglende mønter, men i Sønderjylland var det først i 1917 man begyndte med nødpenge sedler. Nogle af de første blev forbudte, men i årene 1917, 1918 og 1919 var der mange byer i Sønderjylland, der brugte nødpenge sedlerne i den daglige omsætning. Den 17. april 1917 sendte regeringspræsidenten i Slesvig-Holsten et brev til de kommunale forvaltninger, hvori han stiltiende accepterede udstedelse af nødpenge ”i rimeligt omfang.”
Tyskland tabte jo 1. verdenskrig i november 1918. Ret kort tid efter i 1919 begyndte der at komme nødpenge sedler med politiske budskaber, der argumenterede om Sønderjylland skulle forblive tysk eller blive dansk igen.
Slesvig blev fra 10. januar til 16. juni 1920 administreret af Den Internationale Kommission for Slesvig (CIS). CIS = Commission Internationale Slesvig.
CIS forbød den 18. maj 1920 med omgående virkning Kommuner og Kommunalforbund at udstede nye nødpenge sedler. Overtrædelse ville blive straffet med bøder.
De pengesedler der er udstedt i 1920 er i meget stor grad lavet med politiske motiver og en del er udelukkende lavet som spekulation. De blev produceret for at blive solgt til samlere og det er ganske få af 1920 sedlerne der har været rigtigt brugt som betalingsmiddel.
Gennem hele perioden har sproget spillet en betydelig rolle. Det almindeligste er sedler med tysk tekst (1917, 1918 og de første måneder af 1919, hvor landsdelen var regeret af tyskerne), men der er også sedler med både dansk og tysk tekst og endeligt Dybbøl sedlen med kun dansk tekst i 1920.
Nødpengesedler som propagandamiddel ved folkeafstemningerne i Slesvig i 1920