Jes Petersen Kolmos * 21nov. 1837 i Nørrelykke, han blev gift den 9. okt. 1862 i Nordborg med Ellen Matthiesen * 10. dec. 1844, som datter af Matthias Petersen og hustru Kirstine * Hellesøe Damgade 24
Jes Petersen Kolmos, der døde 1914, fandt sammen med en anden mand fra sognet liget af en fisker, Martin, der var drevet i land på nordsiden af Als. Disse to oplyste intet om fundet, men begravede ham i klinten ved Hellesø. Efter sigende foretog de denne ”begravelse” fordi konen sad tilbage, og derfor ville spare hende for udgifter.
Hellesø var i gammel tid færgested med kro bevilling og overfart til Sundeved. Der var imidlertid noget med hekseri eller spøgeri på gården, hvorfor oldeforældrene i Hellesø besluttede at ro over til Sundeved, hvor der boede en ” klog mand ” ved navn Jochum, der kunne hjælpe mod den slags. På vej over sundet rejste der sig en kraftig storm og de måtte opgive at komme over, vendte tilbage og afventede bedring i vejret.
Dagen efter var stormen forbi, og de sejlede over til Sundeved. Da de blev modtaget af den ” kloge mand ” var det første, han sagde. ”Jeg havde ellers ventet jer i går”.
Jes Petersen Kolmos`s fader Peter Jessen Kolmos havde ejet Nørrelykkevej 12, men var flyttet derfra til Hellesø på grund af spøgeri.
Der findes følgende historisk sagn om Hellesø
”Vest for byen Holm ude ved Als Fjord ligger en eng, der endnu hedder Hellesø, fra den tid, den var en sø. På bunden af denne sø ligger en guldvogn og om natten ved midsommertid, kan man høre en klang af guld fra søens bund.1884 Nytårsnat brændte ” Hellesøgård.
Jes Petersen Kolmos`s efterkommer
Deres børn
01. Peter Jessen Kolmos * 29.10.1862
02. Mathias Jessen Kolmos * 24.02.1864
03. Jes Jessen Kolmos * 02.01.1866
04. Anna Cathrine Jessen Kolmos * 28.09.1867
05. Kjestine Jessen Kolmos *29.09.1869, hun
døde den 25. 10. 1883.
06. Hans Jessen Kolmos * 07.02.1871
07. Jens Jessen Kolmos * 20.01.1873
08. Jørgen Jessen Kolmos * 02.01.1875
09. Laurits Jessen Kolmos * 14.11.1876
10. Ellen Jessen Kolmos * 31 08.1878
11. Vilhelm Johan Jessen Kolmos 22.12.188,
Han døde den 0 8. 01 1883.
12 Johan Jessen Kolmos * 03.10.1883
13 Christen Jessen Kolmos*10.12.1885