( Hellesøgaard )
At Hellesøhus har været beboet, og derved også været færgested, bekræfter nogle optegnelser i Nordborg kirkebog der begynder i 1621.
Hvor vejen gennem Holm by ender ved Krumom, fortsatte den tidligere lige ud gennem Nørreskoven, langs med Rønkærene på sydsiden, og lidt længere ude på nordsiden, jordene ned mod den stenede bæk, der løb ud i Lille Bjørnkær. Syd for vejen var skellet mellem Nørreskov og Sønderskov ved mosen, - de såkaldte Fostermoser - der inde fra Rohave i en dalsænkning, der har afløb i en smal kløft, der løber ud til engene ved Hellesø. Denne vej har omkring 1600 – tallet nok kun været et smalt hjulspor, der gik gennem de store egeskove. Inden vejen nåede søen, lå der på den tid nogle såkaldte kæmpehøje (gravhøje), hvoraf en endnu er antydet i terrænet på sydsiden af vejen. På nordsiden helt oppe ved byen var de lange agre, der nok tidlig blev inddraget under bymarken, men længere ude på Lillebjørnkærshøj har skoven stået tæt. Helt inde ved kæret har der også ligget en kæmpehøj, og fra en senere tid, har der oppe mellem de to Bjørnkær ligget en skanse, der på et kort fra 1600 – tallet er benævnt som Nordskansen. Her ude på de lette jorder, og i det hele taget på alle Holmer jorder har stenaldermenesket levet af jagt og fiskeri og senere også som bønder. Det minder alle de stenredskaber om, der er fundet på markerne.
I 1630 kørte en vogn med lidt bohave på, ud ad hjulsporet i Nørreskoven, helt ud til Hellesø og helt ud til stranden, ud til det – på den tid – eneste hus i hele skoven. Om Hertug Hans omkring 1600 har bygget et hus og oprettet et færgested der, melder denne historien intet om. Men nu flyttede Jørgen Lyddiksen og hans kone derud i 1630, de var netop blevet viet i Nordborg kirke den 21.11.1630. Om de nu har boet sammen forinden vides ikke, men kirkebogen fortæller, at de i februar måned blev offentlig absolveret for ” fortidlig liggemål ” , og i den næste måned blev da også deres søn døbt, og fik navnet Hans, men han døde kort efter. Men kirkebogen fortæller året efter, at den 24.06.1632 døbte kapellanen Hr. Lorenz, Jørgen Lyddiksens barn i Holm, kaldet Hans.
Videre læser vi i kirkebogen, at denne Hans Lyddiksen blev viet i Nordborg kirke den 26.10.1662, men allerede den 10.05.1663 blev hans hustru begravet. Han må være blevet gift igen, for i 1671 blev Hans Lyddiksens barn døbt og kaldet Sidsel, og fire uger senere står at læse, at Hans Lyddiksens kone efter fødselen blev introduceret i kirken.
1676 står der: begravet Hans Lyddiksen af Holm, 45 år.
Efter at Hans Lyddiksen døde i 1676, har kirkebogen ikke mange oplysninger om denne slægt, men i 1678 lyder det.
Døbt den 24 søndag efter trinitatis om torsdagen
Hans Færgemands barn i Holm, kaldet Mathis.
Om denne Færgemand har nogen forbindelse med den tidligere familie vides ikke. Først i 1693 hører man om en ny ejer på færgestedet.
Kirkebogen fortæller.
Døbt den10.09.1693
Christen Hellesø`s barn Ellen.
Døbt 1696
Christen Hellesø`s barn Peter
Døbt 1698
Christen Hellesø`s barn Maren
Præsten fortæller senere følgende beretning i kirkebogen om Christen Hellesøe.
1727 den 8`søndag efter trinitatis, begravet Christen Hellesø af Holm, som før har boet ved Hellesø, men draget derfra til andre lande, førend han igen kom hidtil. Til sidst var han forleden sommer i Kongens tjeneste, og da han var på et viktualieskib, som skulle have været til den danske flåde, som var med den engelske flåde i Østersøen, da de led skibsbrud ved en ø, som han kaldte Dagø. Herved blev han så ilde knust, at han fik brud. Derfra kom han denne sommer først til Lybeck og derfra hertil Holm igen, hvor han døde 60 år gammel.
Christen Hellesø må have rejst ikke mange år efter sin yngste datters fødsel, og grunden kan man kun gisne om, måske er konen død. I hvert fald fortæller kirkebogen, at der kommer nye beboer på Hellesøhus.
Hellesø.
Der ligger en vogn af det reneste guld på Hellesøs dybeste bund, den kaster et lyst og gyldent skær henover vandet hver midnatsstund.
Fra søens dyb man hører en lyd, som var det gyldne klokkers klang, den kommer fra vognen, den toner så ren, dens genlyd går over Hellesøs vang.
Guldvognen, den hviler fra Hedenold dybt skjult, ej nogen til fals, så længe den ligger i fred og ro vil Nertus velsigne vores Als.
Men den, som vil hæve den guddoms skat, vil finde den sikreste død, og vandet vil lukke sig over hami Nerthus hellige sø.
Omtrent 2 kilometer vest for byen Holm ligger den tidligere skovsø Hellesø. Skoven er for længst forsvundet og søen er nu næsten udslettet og opdyrket.
Søen lå før gemt dybt i Holmskov. Skoven og søen var helliget gudinden Nerthus. Til denne hellige sø knyttes mange sagn.
”Når våren er kommen, kører gudinden Nerthus, den mest yndede Gudinde, igennem vor ø. Hun kører på en vogn af det reneste guld, den trækkes af hvide okser. En larmende jubel omgiver Gudinden, ingen er som hun elsket af folket. Men glæden er kun kort, vognen vender snart tilbage til den hellige sø i skoven. Der renses vognen, for at jordens støv ikke må blive siddende på den. To slaver i klæder, hvid som sne, foretager renselsen. Så sænkes vognen ned i søens dyb, hvor den må ligge til den næste vår, slaverne bliver ligeledes sænket ned i søen, fordi ingen skulle forråde det sted, hvor Helligdommen gemmes.
En hellig kilde, hvis vand havde en helbredende kraft, fandtes ved Tinghøj. Allerede for årtusinde var denne kilde bekendt. De syge kom i større skarer, ved at drikke af det hellige vand og vaske de syge lemmer i vandet, fandt enhver helbredelse. – Disse folk blev boende i nærheden af ”Helligkilde” og snart var stedet bleven til en blomstrende landsby, som fik navnet Holm.
I Schrøders Topografi, 1837 skrives: ” På Holm Mark ved Nordborg ligger to bakker ved navn ”Tinghøj”, hvor der før har været Tingsted. I nærheden udspringer i en dybde af omtrent to fod en stærk fremsprudlende kilde. Dens vand damper i den stærke vinter, fryser ikke, og is stykker, som kastes deri, opløses hurtig.
