Det hovedløse føl.
Ved byen Holm, der ligger ¼ mil vest for Nordborg, findes en tørvemose, Stjørnsholm kaldet, om hvilken de derboende folk fortæller følgende sagn.
En gang, da en del af byens piger en aften havde været samlet ved et kartegilde og gik silde hjem, faldt deres vej over bemeldte mose, men her ville de, da et smalt vand hindrede dem i at komme over, have været nødsaget til at gøre en omvej, hvis de ikke tilfældigvis havde opdaget noget, som de troede kunne føre dem over. De opdagede nemlig en skikkelse i vandet, som lignede en lille hest uden hoved. Langtfra at forskrækkelse, for denne besynderlige figur gav tværtimod de muntre piger sig straks i færd med at bestige underdyrets ryg, som ved hver der steg op blev længere. Nu sad hele klyngen deroppe, undtagen en, som med forundring stod og så på dette besynderlige skuespil, og førend denne, der dog må have betvivlet, som sagen var så ganske rigtig, ville stige op til de øvrige, sammenlagde hun sine hænder som til bøn, og sagde
”Nu, Jesu Kristi Kors, aldrig så jeg før så langt et Hors”. (Hest)
Da hun Havde udtalt disse ord, forsvandt udyret pludseligt, og de ridende stod atter på deres forrige plads, således frelste ved den mere forsigtige pige. Så vidt sagnet om Stjørnsholms hovedløse føl.
Der fortælles endvidere om denne mose, at man der i den senere tid ved tørveskæring har fundet en hest samt bag ved denne en ud smældet pisk
