Historien om da Als var republik.

Historien om da Als var republik


Efter revolutionen på Als blev der stille om skræddersvenden Bruno Topff

af Bjarne Nielsen

Bruno Gustav Eugen Topff, som `præsidenten` for den socialistiske republik Als var døbt, blev født i Potsdam ved Berlin i 1886. Han var skræddersvend og marinesoldat i Den Kejserlige Tyske Marine.


Efter revolutionen på Als blev der stille om Topff. Socialdemokraten Gustav Noske lod senere Topff arrestere og stille for en krigsret, men han frikendes for beskyldninger om svindel og andet, fordi hans revolution havde været fredelig og 'endda måske forhindret mere radikale i at erobre magten', som det hed i dommerkendelsen.

Her skal man huske at titusinder af rødgardister blev myrdet af de socialdemokratiske sejrherrer. Herunder Karl Liebknecht og Rosa Luxemburg i januar 1919.

Efter frifindelsen og hjemsendelsen startede Topff som mester en skrædderforretning i Sønderborg. Den 16. August 1919 er Topff indskrevet som taler for Spartacusforbundet ved en demonstration mod for høje priser og for små madrationer.

Topff, der kun havde en lunge, led ofte af tuberkulose og var i denne periode meget syg. Han dør i Sønderborg den 9. november 1920, på årsdagen for sin fratrædelse som præsident eller soldaterrådsformand, kun 34 år gammel.

Han bliver begravet på De Tolv Apostles Kirkegård i Kolonnenstrasse i Berlin. Hans navn står ikke på gravstenen. Der gør derimod hans søsters og svogers. Efter Anden Verdenskrig havde man i Berlin mangel på gravsteder, så man begyndte at begrave folk lodret, og hans grav blev lagt sammen med resten af Topff familien. Bruno Topff Selskabet har dog fået opsat en lille mindeplade med hans navn.



 

Historien om Bruno Topff er beskrevet flere steder. Sidst har tidl. Skatteminister Frode Sørensen skrevet en bog om historien. Andre har også taget historien op, og ikke alle har bibragt sandheden om den tyske marineskrædder, som i 1918 løsrev Als fra det tyske kejserrige.

Det er en historie, der her i det sønderjyske grines af, men når man kommer til bunds i denne historie, viser den sig som mere end en sjov anekdote. Den er faktisk en del af verdenshistorien..

 

Historien starter i Kiel tilbage i 29. oktober 1918. Tyske flåde fartøjer havde fået besked på at gøre sig klar til det afgørende slag, og besætningerne skulle være på skibene. Mange søfolk opfattede meldingerne som om, at det der var på vej var et sidste og selvmorderisk slag uden nogen krigsmæssig betydning. Krigen var tabt, og de ville ikke længere risikere deres liv for en uduelig kejser. Mytteriet starter i Wilhelmshaven, og kort tid efter i Kiel.

Mere end 1.000 mytterister fængsles og skal stilles for en krigsret. Alt er kaos. Dette kan den lokale arbejderbevægelse se en ide i, så man konspirerer sammen og holder store protestmøder. Det er møder som blev angrebet af de sidste loyale soldater, og adskillige døde ved kampene mellem socialisterne og mytteristerne på den ene side og loyale soldater. Efter mødet blev der lavet et soldaterråd, som reelt overtog magten.

En af førerne var den socialdemokratiske rigsdagsmand Gustav Noske. Han ankom til Kiel den 4. november. Gik straks i gang med at få organiseret revolutionen og den 7. november 1918 blev han udnævnt af arbejder- og soldaterrådet til guvernør.

Den 9. november 1918 udråbtes den tyske republik og våbenstilstanden blev en realitet den 11. november 1918.

 

Bruno Gustav Eugen Topff var uniformsskrædder, født i Potsdam ved Berlin 2. november 1886. Ved slutningen af krigen var han avanceret til overskræddergast ved marinen. På dette tidspunkt var han præget af sygdom. Han led af tuberkulose, og var indlagt på marinelazerettet. Han var også glødende socialist, og mødte flere gange Noske.

 

Trods sygdom formåede han den 6. november, at sætte sig i spidsen for et soldaterråd i Sønderborg. Han vidste at der havde været en opstand i Kiel. Han vidste også at Norske var bag dette. Grundet censuren var der ikke kommet meget mere frem om detaljerne, ligesom kommunikations linere var meget i de sidste krigsdage. Planer for denne opstand fandtes ikke, så den noget sindsforvirrede og sygdomssvækkede Bruno Topff tog sagen i egen hånd. Her er det vigtigt, at slå fast han lod Als frigøre fra det tyske kejserrige, og udråbte republikken Als. Hans tanker har med meget stor sikkerhed været, at republikken Als